Search this site
Embedded Files

Retur til forside

Pyt 
Roman 

Efter de 50 år bliver en kvinde usynlig, siger man. Sådan er det for den navnløse hovedperson, der oplever et identitetstab efter hun er blevet skilt, og sønnen er flyttet hjemmefra. På arbejdspladsen, en stor undervisningsinstitution, spidser tingene til med merkantile krav, konkollegaer og samarbejdsøvelser på gulv. 

Pyt er en coming of middle age-fortælling om en stille eksistens fra midtjylland og er i al sin lavmælthed en kamp på liv og død, hvor selv små hændelser får stor betydning. Samtidig med at man ikke kan lade være med at grine ad absurditeterne i det moderne liv. 

Pyt er også et opgør med det mandlige definerende blik, der fratager kvinder oplevelsen af deres identitet og autoritet. Derfor vil læserne møde en af historiens hyldede klassikere og største malegaze-film, Hitchcocks 'Vertigo'. Kønnene krydser komisk klinger, digteren Søren Ulrik Thomsen kigger forbi, og både mænd og kvinder vil kunne genkende sig selv.

Romanen er sanseligt og knugende fortalt med en underspillet humor, og langsomt åbner bevidstheden sprækker til fremtiden. For det er aldrig for sent.

Romanen er udgivet på forlaget Brændpunkt, oktober 2024, og kan købes hos SAXO.com og Bog & Idé

I forbindelse med udgivelsen blev jeg inviteret til at deltage i radioprogrammet 'Ditlev og dæmonerne' Udsendelsen, der kom til at hedde 'Angst for at udkomme' blev sendt første gang den 19.10.2024 og kan høres her.

Lektørudtalelse, Dansk Bibliotekscenter

'En meget velskrevet roman, der beskriver et stress-forløb skræmmende realistisk og med meget ømhed for hovedpersonen. Forfatterens kærlighed til film afspejles i flere scener, der detaljeret beskriver Hitchcocks 'Vertigo' som er fortællerens eksmands yndlingsfilm. Meget gribende er passagerne fra fortiden, hvor hun som ung pige blev forført af ham, hun troede var den store kærlighed.' 
– Heidi Buur Pedersen, Lektør

Kvinde over egen krop

Essay i Filmmagasinet Ekko #97, 2024

Om Danmarks Oscar-bud 'Pigen med nålen', der beretter om landets største seriemorder, Dagmar Overby. Hun blev i 1920 dømt for at have myrdet ni spædbørn, men tilstod selv at have myrdet hele seksten.

https://www.ekkofilm.dk/udgivelser/magasinet/97/


Tænker du nogensinde på døden? Det gør jeg uophørligt

Essay i Filmmagasinet Ekko #95, 2024

Om Mia Engbergs kræftdokumentar 'Hypermoon', der afslutter trilogi om en fransk ungdomskæreste.​​​​​​

https://www.ekkofilm.dk/udgivelser/magasinet/95/


Den onde lykke

Essay i Filmmagasinet Ekko #94, 2023

Om forfatteren Tove Ditlevsen og hendes mænd i anledning af filmen 'Toves Værelse'

https://www.ekkofilm.dk/udgivelser/magasinet/94/


Tidens trælle

Essay i Filmmagasinet Ekko #93, 2023

Om den enlige mors hverdag i Chantal Akermans film 'Jeanne Dielman, 23 Quai du Commerce, 1080 Bruxelles'. Filmen blev kåret til verdens bedste film i 2023.

https://www.ekkofilm.dk/udgivelser/magasinet/93/

Merete HellerøeKontaktinformation:
+45 61 11 58 51
meretehelleroee@gmail.com
Report abuse
Page details
Page updated
Report abuse